Vand, varmtvandsbeholder & kværn fejlfinding og hjælp

Kværnbrønd / kværn
Hvis kværn ikke kører:
- Tjek at der er tilsluttet korrekt strøm.
- Tjek at der er strøm på den tavle, kværnen er sat til.
- Tjek at termorelæ er tændt (blå kværnbrønd)
- Tjek at afløbsslange ikke er klemt - se video.
Frostsikring
Hvis strømmen frakobles eller slukkes kværnen i frostvejr, så udfør venligst nedenstående procedure for frostsikring:
Tøm toiletter, pumper og tanke. Åben for vandvarmeren, så alt vandet kan løbe ud. Husk også at tømme indvendige rør/slanger. Fyld lidt frostvæske i toiletter, bruseafløb og vaske.
Procedure:
- Sluk først for vandvarmer og frabobl vandtilførsel.
- Åben for alle haner og brusere. Termostat blandingsbatterier skal demonteres og blæses fri for vand.
- Tøm vandvarmeren og slanger ved at åbne alle tømmehaner og sikkerhedsaggregatet på vandvarmeren.
- Tøm cisterner ved at skylle ud i toiletter, bruseafløb og vaske.
Ved toiletter med pumpe / kværn:
Hæld frostvæske i toilettet indtil pumpen starter. Afbryd pumpen i samme øjeblik den starter.
Ved vakuumtoiletter:
Hæld frostvæske i toilettet og skyl ud igen. Det er vigtigt, at der kommer frostvæske i ud-pumpen, så man skal fortsætte med at gøre dette indtil, at man kan se, at der er kommet i ud-pumpen.
Lad varmen være tændt i vognen og teknikrummet så længe vognen er i brug.
Varmtvandsbeholder
Hvis der ikke kommer varmt vand:
- Tjek at gruppeafbryderen er tændt
- Tjek at sikkerhedsafbryder er indkoblet. Bemærk, efter strømnedbrud kobler den selv ud.
- Tjek at overkogssikring ikke er udkoblet på varmtvandsbeholder


Brug for mere hjælp?
Kontakt servicenummer +45 72 11 29 00
Bemærk, der kan opkræves gebyr ved tilkald af håndværker.
Når du ringer til os, så hav gerne registreringsnummeret på din skurvogn, pavillon eller letvogn klar. Så kan vi hurtigere hjælpe dig videre. Se hvor du skal finde nummeret på billederne herunder.


